Intranet | Webmail

header

FUNDATS FOR STUDENTERGÅRDEN

Vedtaget af bestyrelsen den 23/11 1992. Med ændringer vedtaget af Konsistorium for Københavns Universitet den 20 marts 2002. Godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 17 maj 2002.

  1. § Kollegiets navn er STUDENTERGÅRDEN.
  2. § Kollegiet er bestemt til bolig for uddannelsessøgende, fortrinsvis ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, jfr. dog §5.

    stk. 2. Bestyrelsen kan tillade kollegianerne at blive boende i en kortere tid efter endt uddannelse, når særlige forhold taler derfor, jfr. § 5, stk. 7.

  3. § Kollegiet er en selvejende institution under statsligt tilsyn. Dets formue består af følgende værdier:

    a) Ejendommen matr. nr. 5007 i Udenbys Klædebo Kvarter med påståede bygninger og det til disse bygninger hørende inventar, kunstværker m.v. Ved salg eller pantsætning af ejendommen kræves underskrift af den samlede bestyrelse samt godkendelse af boligministeriet. Bestemmelse herom tinglyses på institutionens ejendom.

    b) En kapital bestående af obligationer til et samlet pålydende af 725.000,- kr. (pr. 1. januar 1992).

    c) En legatkapital benævnt Studentergårdens Fond for kollegiet og dets beboere. Fondens kapital udgjorde pr. i. januar 1992 159.000, kr. Midlerne administreres efter fundats af 1. december 1988.

    Stk. 2. De under b) og c) nævnte kapitaler skal stedse være anbragt efter de af justitsministeriet fastsatte regler for anbringelse af legatmidler. Aktiverne skal lyde på kollegiets eller det pågældende legats navn og forsynes med ressortministeriets prohibitivpåtegning. Den under b) nævnte kapital må ingensinde nedbringes under det ovenfor nævnte beløb. Midlerne bestyres af en dertil godkendt af bestyrelsen udpeget økonomisk forvaltning. Anbringelse af kapitalbeløb, der fremkommer ved udtrækning af obligationer eller på anden måde, sker efter indhentet udtalelse fra bestyrelsen.

  4. § Kollegiets indtægter består af:

    a) Kollegianernes husleje. Huslejen fastsættes af bestyrelsen og godkendes af ressortministeriet, jfr. §8. Lejeforhøjelser kan gennemføres med 3 måneders varsel under forbehold af ressortministeriets godkendelse.

    b) Andre lejeindtægter.

    c) Renter af de til Studentergården knyttede kapitaler samt eventuelt tilskud fra staten eller andre.

  5. § Kollegianerne udnævnes af bestyrelsen.

    stk. 2. Såfremt der ved ledighed på værelserne nr. 1-11, 40-52, 102-112, 120-130, 140-151, 201-212, 240-251, 301-313, 340-352 og 420-429 foreligger indstilling fra særligt indstillingsberettigede i henhold til §2, skal indstillingen følges af bestyrelsen, medmindre almene grunde taler derimod. Vil bestyrelsen ikke følge en indstilling, gøres den indstillingsberettigede bekendt med grunden hertil og anmodes om at fremsætte ny indstilling.

    Stk. 3. Ved ledighed på værelserne nr. 20-30 og 101 indhentes indstilling fra det regionale indstillingsudvalg for Københavns-egnen. Indstillingsudvalget kan indstille alle unge under uddannelse, og bestyrelsen skal følge indstillingen, med mindre denne er i strid med de indstillingskriterier, som boligministeriet har godkendt.

    stk. 4. Såfremt bestyrelsen og indstillingsudvalget måtte blive enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at tildele de i henhold til stk. 3 indstillede kollegianere værelser, der i højere grad er spredt ud over Studentergården, kan dette ske under forudsætning af, at der herved ikke sker nogen krænkelse af de ifølge stk. 2. nævnte, særligt indstillingsberettigede eller af eventuelle andre til de pågældende værelser knyttede betingelser. Det samlede antal kollegianere, der er indstillet af indstillingsudvalget, kan aldrig udgøre færre end 12.

    Stk. 5. I Øvrigt udpeger bestyrelsen kollegianerne blandt ansøgere, der opfylder almindelige legatkvalifikationer, dog således at der tages særligt hensyn til uddannelsens hidtidige forløb, ligesom der også skal lægges vægt på, om ansøgerens forhold i det hele gør det ønskeligt, at der skaffes vedkommende bolig på kollegiet.

    Stk. 6. Hvis bestyrelsen ikke skulle være. i stand til at udnævne kollegianere til alle kollegiets værelser ved udpegning i henhold til stk. 5 og stk. 2, skal der med henblik på de således ledigblevne værelser i sådanne tilfælde indhentes indstilling fra indstillingsudvalget.

    Stk. 7. Bolig på kollegiet kan kun oppebæres i 5 år og kun så længe vedkommende faktisk er under uddannelse. Dog kan bestyrelsen i særlige tilfælde bevilge en længere kollegietid, navnlig til sådanne kollegianere, der uden egen skyld ikke har nået at tilendebringe deres studier inden for 5 år fra deres indflytning på kollegiet.

    Stk. 8. Kollegianerne oppebærer for den faste betaling bolig med lys og varme samt adgang til kollegiets fællesfaciliteter.

    stk. 9. Bestyrelsen fastsætter en husorden efter indstilling fra Studentergårdens råd.

  6. § Bestyrelsen består af fem medlemmer, valgt af og blandt gårdstyret, og fem medlemmer valgt af Københavns Universitets Konsistorium. De konsistorievalgte medlemmer skal være heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere ved Københavns Universitet eller en anden højere læreanstalt i hovedstadsområdet eller andre personer, der nyder almen akademisk respekt. Dog kan højst to af de konsistorievalgte medlemmer vælges uden for Københavns Universitets lærergruppe. Ved vakancer blandt de konsistorievalgte medlemmer foretager bestyrelsen indstilling til Konsistorium med henblik på valg til de ledige pladser. Bestyrelsen vælger selv sin formand og eventuelt en næstformand, idet formanden vælges blandt de medlemmer, der er ansat som videnskabelige medarbejdere ved Københavns universitet. Bestyrelsen er ulønnet, men kan antage lønnet medhjælp. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer tages der ligestillingspolitiske hensyn, idet man bør tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

    Stk. 2. Bestyrelsen har den almindelige kompetence i alle anliggender, der vedrører Studentergården. Den kan således disponere over kollegiet og dets midler i overensstemmelse med de i denne fundats fastsatte regler. Udadtil - navnlig også i forhold til tingbogen - kan formanden i forbindelse med tre af bestyrelsens andre medlemmer forpligte kollegiet, jfr. dog §3 a.

  7. § Studentergårdens daglige drift forestås af Studentergårdens råd, der består af gårdstyret og kollegiets funktionærer. Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for Studentergårdens råds beføjelser.
  8. § Kollegiets regnskabsår er finansåret. Budgettet for det følgende år lægges af Studentergårdens råd og vedtages senest i december måned af bestyrelsen. Et eksemplar af det vedtagne budget indsendes til ressortministeriet med indstilling om godkendelse af lejefastsættelsen. Regnskabet føres af en af bestyrelsen udpeget godkendt forvaltningsmyndighed i samarbejde med Studentergårdens egne myndigheder. Regnskabsaflæggelsen, der sker ved og på ansvar af den af bestyrelsen udpegede forvaltningsmyndighed, skal omfatte dels et driftsregnskab og et kapitalregnskab, dels en status ved regnskabsårets afslutning. Regnskabet forelægges bestyrelsen, ledsaget af en fortegnelse over kapitalernes værdipapirer. Revisionen sker på den for universitetets legaters regnskaber sædvanlige måde. Der sendes eksemplarer af årsregnskabet til ressortministeriet.
  9. § På forslag af rektor for Københavns Universitet eller Studentergårdens bestyrelse kan der foretages ændringer i nærværende fundats, dog at kollegiets navn og hovedøjemed ligesom de i § 10 anførte navne på værelser samt fortrins og indstillingsrettigheder ingensinde må forandres. Ethvert sådant forslag skal godkendes af ressortministeriet og Københavns Universitet. I tilfælde af, at forslaget ikke er fremsat af Studentergårdens bestyrelse, skal dennes erklæring være indhentet.
  10. § I kollegiet er indrettet 130 kollegieværelser, der ved denne fundats' udfærdigelse er benævnt således:

    Vær. nr. 1: CARL JUL. SALOMONSENS VÆRELSE, skænket af Københavns Universitet.

    Vær. nr. 2: KØBENHAVNS BYRETS VÆRELSE.

    Vær. nr. 3: ALEXANDER FOSS' VÆRELSE; fortrinsret for danske studerende ved den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole.

    Vær. nr. 4: BORGMESTER GAMMELTOFTS VÆRELSE, skænket af Konferensråd Carl Gammeltoft.

    Vær. nr. 5: E. SCHMIEGELOWS VÆRELSE.

    Vær. nr. 6: STUDENTERNE AF 1906'S VÆRELSE, oprettet for en af studenterne fra 1906 indsamlet kapital.

    Vær. nr. 7: ETATSRÅD C.A. OLESENS VÆRELSE, skænket af bestyrelsen for Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker.

    Vær. nr. 8: HANS ANDERSEN KRUGERS VÆRELSE, skænket af Den Sønderjyske Fond; fortrinsret for sønderjyske studerende.

    Vær. nr. 9: LOUISE VARVARA HASSELBALCHS VÆRELSE.

    Vær. nr. 10: JOHANNE OG VALD. KLEINS VÆRELSE, skænket af ørelæge Vald. Klein og læge Johanne Klein; fortrinsret for lægevidenskabelige studerende.

    Vær. nr. 11: P. W. SØLLINGS VÆRELSE, skænket af klædehandler P. W. Søllings legat til Studentergården.

    Vær. nr. 20: STUD.JUR. ELSE PUGHS VÆRELSE.

    Vær. nr. 21: AUGUSTINUS' FONDS VÆRELSE, skænket af AUGUSTINUS' Fond.

    Vær. nr. 22: LAURITS ANDERSEN VÆRELSE, skænket af Laurits Andersens Fond.

    Vær. nr. 23:

    Vær. nr. 24:

    Vær. nr. 25: G.E.C. GADS VÆRELSE, skænket af Gads Fond.

    Vær. nr. 26: BIKUBENS VÆRELSE, skænket af Sparekassen Bikuben.

    Vær. nr. 27: EINAR HANSENS VÆRELSE; fortrinsret for studerende specielt humanister, fra Lunds Universitet, der skal studere ved Københavns Universitet.

    Vær. nr. 28: CARL SCHRØDERS VÆRELSE.

    Vær. nr. 29: OTTO MØNSTEDS VÆRELSE, skænket af Otto Mønsteds Fond.

    Vær. nr. 30: NATIONALBANKENS VÆRELSE III, skænket af Nationalbanken.

    Vær. nr. 40: DR.PHIL. NIELS BANGS VÆRELSE, oprettet ifølge fru Jenny Bang f. Falcks testamente.

    Vær. nr. 41: EMIL OG AGNES LØBERS VÆRELSE, testamentarisk oprettet.

    Vær. nr. 42: THEA MEYER, f. FRIEDLÄNDERS VÆRELSE, skænket af grosserer Louis Meyer og søn, konsul Vilh. Meyer.

    Vær. nr. 43: OVERLÆGE, DR.MED. OTTO V.C.E. PETERSENS VÆRELSE, oprettet ifølge fru Elisabeth Petersen testamente.

    Vær. nr. 44: OVERPRÆSIDENT CHR. KLEINS VÆRELSE, skænket af rektor Ingrid Jespersen.

    Vær. nr. 45: EFTERSLÆGTSSELSKABETS VÆRELSE.

    Vær. nr. 46: LÆGE CHARLES THORVALD PALUDAN GANTZELS VÆRELSE; Studenterforeningens bestyrelse har indstillingsret.

    Vær. nr. 47: OVERLÆRER J. REINHARDS MINDELEGATS VÆRELSE; indstillingsret for Frederiksborggensersamfundet; fortrinsret for studenter fra Frederiksborg Statsskole.

    Vær. nr. 48: HERLUF TROLLES VÆRELSE, skænket af overretssagfører Chr. Kier.

    Vær. nr. 49: SORANSK SAMFUNDS VÆRELSE; Samfundets bestyrelse har indstillingsret; fortrinsvis for studenter fra Sorø Akademis Skole.

    Vær. nr. 50: JULIE OG NIELS TROENSEGAARDS VÆRELSE.

    Vær. nr. 51: PETER HIORT LORENZENS VÆRELSE, skænket af Den Sønderjyske Fond; fortrinsret for sønderjyske studerende ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 52: GUSTAV JOHANNSENS VÆRELSE, skænket af Den Sønderjyske Fond; fortrinsret for sønderjyske studerende ved det matematisk naturvidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 101: MARTIN BORCHS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 102: LAURIDS SKAUS VÆRELSE, skænket af Den Sønderjyske Fond; fortrinsret for sønderjyske studerende ved Det lægevidenskabelige Fakultet.

    Vær. nr. 103: HØJESTERETSADVOKAT C. LIEBES VÆRELSE, skænket af hans søn, højesteretssagfører Otto Liebe.

    Vær. nr. 104: H.N. ANDERSENS VÆRELSE.

    Vær. nr. 105: PETER NICOLAI DAMMS VÆRELSE, skænket af bankdirektør Einar Damm.

    Vær. nr. 106: MINISTER OIESENS VÆRELSE, skænket af hans børn; fortrinsret for en student fra Bornholm.

    Vær. nr. 107: C.F. TIETGENS VÆRELSE, skænket af Johan Hansen og Frederik Nørgaard.

    Vær. nr. 108: I.P.E. HARTMANNS VÆRELSE, skænket af Studentersangforeningen; fortrinsret for musikvidenskabelige studerende.

    Vær. nr. 109: ADOLPH HANNOVERS VÆRELSE, skænket af biologer og læger.

    Vær. nr. 110: NATIONALBANKENS VÆRELSE I.

    Vær. nr. 111: CLAUS PLUMS VÆRELSE, skænket af direktør Harald Plum.

    Vær. nr. 112: OSCAR BLOCHS VÆRELSE, skænket af elever og kolleger.

    Vær. nr. 120: OTTO BENZONS VÆRELSE, skænket af forfatteren Otto Benzon; fortrinsret for farmaceuter, der vil studere videre ved universitetet.

    Vær. nr. 121: ADOLPH OG JOHANNE SCHEVINGS VÆRELSE.

    Vær. nr. 122: SOGNEPRÆST C.C.E. JACOBSENS VÆRELSE, skænket af professor J.C. Jacobsen.

    Vær. nr. 123: FØRSTELÆRER, CAND.PHIL. RASMUS MULLERS VÆRELSE, skænket af enkefru Dorothea Vedel; fortrinsret for studenter under det filosofiske fakultet med historie som studiefag.

    Vær. nr. 124: GENERALKONSUL T. RAASCHOUS VÆRELSE

    Vær. nr. 125: HOLGER PALUDANS VÆRELSE, skænket af frøken Augusta Lønborg; fortrinsret for juridiske studerende.

    Vær. nr. 126: UNIVERSITETSLÆRER, DR.PHIL. OSCAR SIESBYES VÆRELSE, skænket af Ellen og Oscar Siesbye.

    Vær. nr. 127: ELI MØLLER OG ALFRED HELSTEDS VÆRELSE, skænket af læge, dr.med. Eline (Eli) Møller og overlæge, dr. med. Alfred Helsted.

    Vær. nr. 128: CARL PLOUGS VÆRELSE, skænket af rentier I.I. Berntsen.

    Vær. nr. 129: WILH. JOHANNSENS VÆRELSE, skænket af apoteker Otto Muller og hustru; fortrinsret for biologer, matematikere, kemikere og medicinere og blandt disse atter sådanne, der har taget farmaceutisk kandidateksamen.

    Vær. nr. 130: JOHANNES KAARSBERGS VÆRELSE, skænket af professorinde Henriette Kaarsberg.

    Vær. nr. 140: CARL GOOS' VÆRELSE.

    Vær. nr. 141: CHRISTIAN BOHRS VÆRELSE, skænket af professor Johannes Bock.

    Vær. nr. 142: STUD.POLYT. INGVAR JANTZENS VÆRELSE, skænket af ingeniør Ivar Jantzen og hustru; fortrinsret for en fabrikingeniørstuderende ved Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole, der har taget 1. del. Indstillingsret for Læreanstaltens rektor.

    Vær. nr. 143: JENS JESSENS VÆRELSE, skænket af Den Sønderjyske Fond, fortrinsret for sønderjyske studenter ved det filosofiske fakultet.

    Vær. nr. 144: J. OSKAR ANDERSENS VÆRELSE; fortrinsret for teologiske studenter; fortrinsvis med kirkehistorisk studium som speciale.

    Vær. nr. 145: LEOPOLD MEYERS VÆRELSE, skænket af hans arvinger.

    Vær. nr. 146: TYGE JESPER ROTHES VÆRELSE, skænket af handelsminister Tyge J. Rothe.

    Vær. nr. 147: FINNUR JÓNSSONS VÆRELSE, skænket af Dansk-Islandsk Forbundsfond; fortrinsret for islandske studenter og nordisk filologiske studerende med islandsk som speciale.

    Vær. nr. 148: FRANTZ HOWITZ' VÆRELSE, skænket af fabriksejer Joh G. Guildal.

    Vær. nr. 149: SOPHUS HAUBERGS VÆRELSE, skænket af Dansk Arbejdsgiverforening.

    Vær. nr. 150: STENHUUGGEREMESTER RUDOLPH NIELSENS VÆRELSE, skænket af enkefru Anna Nielsen, f. Berlin.

    Vær. nr. 151: H.I. HANNOVERS VÆRELSE, skænket af kolleger og venner; fortrinsret for polytekniske studenter.

    Vær. nr. 201: RABEN-LEVETZAUS VÆRELSE, skænket af Den Raben-Levetzauske Fond.

    Vær. nr. 202: CARL WITHS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 203: HENRIK BERTELSENS VÆRELSE, skænket af nuværende og forhenværende lærere ved danske gymnasieskoler og gymnasieskolernes lærerforening. Fortrinsret for studenter, der er sønner af nuværende eller forhenværende lærere og lærerinder ved danske gymnasieskoler eller gymnasiekurser.

    Vær. nr. 204: PEDER MORTENSENS VÆRELSE, skænket af fhv. landfysikus på St. Thomas, Peder Mortensen.

    Vær. nr. 205: BRYGGERNE J.C. OG CARL JACOBSENS VÆRELSE, skænket af Carlsberg Bryggerierne.

    Vær. nr. 206: P.O.A. ANDERSENS VÆRELSE, skænket af statsgældsdirektør, departementschef P.O.A. Andersens enke; fortrinsret afvekslende for en islandsk og en sønderjysk student.

    Vær. nr. 207: CHRISTIAN X'S VÆRELSE.

    Vær. nr. 208: CAPITAIN M. ROVSINGS VÆRELSE, skænket af professor Thorkild Rovsing.

    Vær. nr. 209: THORKILD ROVSINGS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 210: HECTOR F.E. JUNGERSENS VÆRELSE, skænket af professorinde Anna Jungersen; fortrinsret for naturhistorikere og blandt disse atter for zoologer.

    Vær. nr. 211: H.C. ØRSTEDS VÆRELSE, skænket af etatsråd N.C. Monberg; fortrinsret for en studerende ved Polyteknisk læreanstalt, der kan fremlægge beviser for trang og flid og gode evner.

    Vær. nr. 212: LAURITZ JØRGENSENS VÆRELSE, skænket af overretssagfører Lauritz Jørgensen; fortrinsret for juridiske studerende.

    Vær. nr. 240: A.S.P. BRUNNICHE OG EINAR BRUNNICHES VÆRELSE, skænket af Ellen Hirschprung Brunniche.

    Vær. nr. 241: ANDERS SANDØE ØRSTEDS VÆRELSE, oprettet af det rets og statsvidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 242: HARALD HIRSCHSPRUNGS VÆRELSE, skænket af frøknerne Ida og Anne Hirschsprung.

    Vær. nr. 243: LUDVIG HOLBERGS VÆRELSE, skænket af Sorø Akademi; Sorø Akademis Skole har indstillingsret; fortrinsret for studenter fra Sorø Akademis Skole.

    Vær. nr. 244: NIELS R. FINSENS VÆRELSE, skænket af beundrere; fortrinsret for en student ved det lægevidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 245: H.N. CLAUSENS VÆRELSE, skænket af slægtninge; fortrinsret for teologiske studenter.

    Vær. nr. 246: FRANTS BUHLS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 247: I.N. MADVIGS VÆRELSE, skænket af bornholmere; Rønne Statsskoles rektor i forbindelse med amtmanden over Bornholms amt har indstillingsret; fortrinsret for studenter dimitterede fra Statsskolen i Rønne, subsidiært for andetsteds fra dimitterede, som ved fødsel eller tidligere bopæl er knyttet til Bornholm.

    Vær. nr. 248: HARALD HØFFDINGS VÆRELSE, skænket af beundrere og elever.

    Vær. nr. 249: VILHELM THOMSENS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 250: H. L. MARTENSENS VÆRELSE, skænket af slægtninge; fortrinsret for teologiske studenter og blandt disse atter sådanne, der har speciale inden for studiets systematiske og apologetiske område. Ved værelsets besættelse skal det være berettiget at tage hensyn til afstamning fra Martensen, uden at dog sådan afstamning skal give nogen egentlig fortrinsret.

    Vær. nr. 251: JOHAN HANSEN, HAVNBJERG, ALS' VÆRELSE; fortrinsret for alsinger og blandt disse atter for studenter, der er hjemmehørende i Nørre Herred.

    Vær. nr. 301: JUTTA OG EDVARD EHLERS VÆRELSE; fortrinsret for medicinske studenter af danske forældre og fødte i Sønderjylland, derunder indbefattet de slesvigske landsdele, som ved traktat af 5. juli 1920 ikke kom tilbage til Danmark.

    Vær. nr. 302: BRØDRENE REYNS VÆRELSE, skænket af brødrene Peter Emil Christian Reyn, Axel Valdemar Reyn og Axel Lauritz Reyn.

    Vær. nr. 303: H.G. ZEUTHENS VÆRELSE, skænket af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 304: SØNDERJYDERNE APOTEKER TH. NIELSEN OG HUSTRUS VÆRELSE, skænket af deres arvinger.

    Vær. nr. 305: KØBENHAVNS LÆGEFORENINGS VÆRELSE; fortrinsret for lægevidenskabelige studenter.

    Vær. nr. 306: FYSIKUS HEIBERGS VÆRELSE, skænket af kolleger og slægtninge.

    Vær. nr. 307: DANSKE STUDENTERS VÆRELSE.

    Vær. nr. 308: JAKOB JAKOBSENS STOVA, skænket af færinger; fortrinsret for studenter, der er medlemmer af den færøske Studenterforening eller i tilfælde af, at dennes eksistens skulle ophøre, for studenter, der er færinger; de fortrinsberettigede kan først opnå værelset 2 år efter bestået studentereksamen og kan ikke bebo det mere end 4 år.

    Vær. nr. 309: POUL LARSENS VÆRELSE; fortrinsret for danske studerende ved Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole.

    Vær. nr. 310: DIREKTØR HERLOV HANSENS VÆRELSE, skænket af enkefru Hedevig Herlov Hansen.

    Vær. nr. 311: KAMMERHERRE HANS R. CARLSENS VÆRELSE, skænket af Carlsen-Langes legatsstiftelse.

    Vær. nr. 312: VENDSYSSEL VÆRELSET, skænket af vendelboer; bestyrelsen for Hjørringgenser Samfundet i forbindelse med rektor ved Hjørring højere Almenskole har indstillingsret; fortrinsret for studenter, dimitterede fra Hjørring højere Almenskole subsidiært studenter, der på anden måde har tilknytning til Vendsyssel.

    Vær. nr. 313: VAGN AAGESENS VÆRELSE, oprettet af Vagn Aagesens efterladte. Fortrinsret for en juridisk student.

    Vær. nr. 340: DITLEV BERG OG HUSTRUS VÆRELSE, testamentarisk oprettet. Fortrinsret for en polyteknisk studerende.

    Vær. nr. 341: BIRKERØD KOSTSKOLE SAMFUNDS VÆRELSE. Samfundets bestyrelse har indstillingsret; fortrinsret for studenter fra Birkerød Kostskole.

    Vær. nr. 342: STUD.JUR. AAGE BLÆDELS VÆRELSE, skænket af enkefru Hedevig Herlov Hansen.

    Vær. nr. 343: C.W. GERICKES VÆRELSE, skænket af garvermester C. W. Gerickes Legat.

    Vær. nr. 344: DR.MED. P. TETENS HALDS VÆRELSE, skænket af justitsrådinde D.K. Hald.

    Vær. nr. 345: JULIUS SKRIKES STIFTELSES VÆRELSE.

    Vær. nr. 346: MÆGLER MARCUS MEYERS VÆRELSE, skænket af hans hustru fru Signe Meyer; indstillingsret for familien.

    Vær. nr. 347: TUBORGS VÆRELSE, skænket af De forenede Bryggerier.

    Vær. nr. 348: GENERAL CLASSENS VÆRELSE, skænket af Det Classenske Fideikommis.

    Vær. nr. 349: NATIONALBANKENS VÆRELSE II.

    Vær. nr. 350: REKTOR V.A. BLOCHS VÆRELSE, skænket af sagfører Hans Vilhelm Krag Møller og hustru.

    Vær. nr. 351: ANDERS COLLSTROPS VÆRELSE, skænket af grosserer Andreas Collstrop.

    Vær. nr. 352: METROPOLITANERVÆRELSET, skænket af Metropolitanersamfundet. Indstillingsret for Metropolitanersamfundet; fortrinsret for studenter fra Metropolitanskolen.

    Vær. nr. 420: NIELS HEMMINGSENS VÆRELSE, oprettet af det teologiske fakultet.

    Vær. nr. 421: HAGBART BUCHWALDS VÆRELSE, skænket af enkefru Dorothea Catrine Buchwald; fortrinsret for en student ved Sorø Akademi.

    Vær. nr. 422: KOLLEGIEVÆRELSET.

    Vær. nr. 423: SIMON PAULLIS VÆRELSE, skænket af districtsingenieur August Poulsen og hustru Ella Poulsen; fortrinsret for enten studiosus medicinae eller studiosus polytecnices.

    Vær. nr. 424: REGENSVÆRELSET.

    Vær. nr. 425: JULIUS LASSENS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 426: RASMUS RASKS VÆRELSE, oprettet af det filosofiske fakultet.

    Vær. nr. 427: JULIUS THOMSENS VÆRELSE, oprettet af Konsistorium.

    Vær. nr. 428: P.L. PANUMS VÆRELSE, oprettet af det lægevidenskabelige fakultet.

    Vær. nr. 429: KRISTIAN ERSLEVS VÆRELSE, skænket af Carlsbergfondet; fortrinsret for en historisk studerende.

Vedtaget på Konsistoriums møde
den 20. marts 2002
Linda Nielsen, Rektor for Københavns Universitet
/Dorrit Wivel
Godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling den 17. Maj 2002
P.m.v
e.b.
Mette Kriegel Skovrup

design/kodning: Kristian Hendrich Junkov