|
FAKTA
- Fakta
- Kontakt
- Historie
- Aktiviteter
- Faciliteter
- Nettet+IP telefoni
- De 11 gange
ADMINSTRATION
- Efor, gårdstyre m.m.
- Udvalg
- Fundat
- Gårdlov
- Gårdpjece
BEBOERNE
- Liste
GÅRDBOERSAMFUNDET
- Info
- Medlemskab
- Kontakt
ANSØGNING
- Oversigt
- Skema
- Links
|
Gårdstyret
Gårdstyret - som alndre steder ville hedde beboerrådet - består af en older, en vingårds, økonomi-, ordens- og netgårdsmester, som sammen med eforen varetager den daglige ledelse, herunder den politik, der er blevet besluttet på Gårddagen, og bestyrer gårdkassen. Større faste arbejdsopgaver i løbet af året er behandling af ansøgninger om optagelse på Studentergården, drøftelse af budget for det næste finansår og at tage initiativ til de store gårdfester som Kanstaniefesten. Derudover tager Gårdstyret problemstillinger op, som de selv og enkelte gårdboere finder relevante. Gårdstyremøderne er åbne, bortset fra personsager.
Du kan kontakte Gårdstyret på
gaardstyret studentergaarden.dk .
Efor
Eforen, universitets professor Bent Jørgensen fungerer som administrator og daglig leder.
Eforen står for gårdens regnskaber, modtager husleje og har kontakten med ansøgere og nyindflyttere. Han møder også op til fællesarrangementer som Årsfesten og drøftelse af fundraising.
Du kan kontakte eforen på efor studentergaarden.dk .
Telefonfontid: tirsdage 19.30-20.00, torsdage 18.00-18.30.
Tlf. 35370410.
Træffetid i Eforboligen til højre fra porten. Tryk B 410 ved porten:
tirsdage 18.30-19.30, torsdage 17.00-18.00.
Bestyrelsen
Studentergaarden styres af Studentergårdens Bestyrelse, der samles 2 gange om året. Den består af de fem gårdstyremedlemmer (beboere) og fem eksterne medlemmer valgt af Københavns Universitets Konsistorium. De konsistorievalgte medlemmer skal være heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere ved Københavns Universitet eller en anden højere læreanstalt i hovedstadsområdet eller andre personer, der nyder almen akademisk respekt. Eforen er sekretær for bestyrelsen, der står for den overordnede ledelse af Studentergården. Til bestyrelsesmødet vedtages det endelige budget og den endelige prioritering af studerende, der ønsker optagelse på Studentergården. Du kan se de eksterne medlemmer af bestyrelsen her.
Portneren
Portneren er Studentergaardens vicevært står for gårdens praktiske vedligeholdelse, småreparationer, rengøring m.m. Portneren har bolig i porten over for eforboligen.
Portneren kan træffes på hverdage mellem kl. 8.30 og 9.00 i kælderen ved opgang D, hvor han har kontor og torsdag mellem 15.30 og 16.00 ved Porteren.
|