FAKTA
- Fakta
- Kontakt
- Historie
- Aktiviteter
- Faciliteter
- Nettet+IP telefoni
- De 11 gange

ADMINSTRATION
- Efor, gårdstyre m.m.
- Udvalg
- Fundat
- Gårdlov
- Gårdpjece

BEBOERNE
- Liste

GÅRDBOERSAMFUNDET
- Info
- Medlemskab
- Bestyrelse

ANSØGNING
- Oversigt
- Skema
- Links

Studentergaardens gårdlov.

1. som vedtaget på den ordentlige gårddag 20.4.1970 med ændringer af 23.9.1971, 29.9.1972, 26.2.1985, 24.9.1986, 25.9.1987, 27.9.1988, 24.9.1991, 22.2.1994, 21.4.1998, 27.4.1999, 24.4.2001, 23.4.2003, 13.4.2008, 19.4.2009.
2. Gårddagen er den højeste myndighed. Ordentlig gårddag skal sammenkaldes med minimum 14 dages varsel. Punkter til behandling på gårddagen skal være Older i hænde senest ni dage forud for gårddagen. Det skal fremgå tydeligt af punktet, hvorvidt der er tale om et beslutningspunkt eller et orienteringspunkt. Dagsorden skal meddeles gårdboerne skriftligt senest syv dage forinden gårddagen. På selve gårddagen kan punkter kun optages på dagsordenen, såfremt ingen af de fremmødte modsætter sig det. Dog kan der altid på gårddagen stilles ændringsforslag til punkter, der er på dagsordenen
3. Enhver gårdbroder/søster og fremlejer har stemmeret på gårddagene. Stemmeretten udøves ved personligt fremmøde, hvorfor det ikke er muligt at brevstemme eller give andre fuldmagt til at stemme på egne vegne. Forhenværende gårdbrødre/søstre kan deltage i gårddagene, dog uden stemmeret. Kun gårdbrødre/søstre er valgbare, forhenværende gårdbrødre/søstre og fremlejere kan derfor ikke stille op til valg.
4. Gårdstyret består af 5 af Studentergårdens beboere. Fremlejere kan ikke besidde poster i Gårdstyret. Gårdstyret består af en older og fire gårdmestre, en økonomigårdmester, en ordensgårdmester, en netgårdsmester og en vingårdsmester. Hver gårdmester har desuden en suppleant. Older og gårdmestrene har fulde medlemsrettigheder, som følger: taleret, høringsret, stemmeret. Gårdstyremedlemmerne vælges enkeltvis for et helt år ad gangen på en ordentlig gårddag. Efter et halvt år er der mulighed for udskiftningsvalg af et eller flere gårdstyremedlemmer, dersom gårdstyret skønner det hensigtsmæssigt. Valg af older sker først. Han/hun kan ikke genvælges. I tilfælde af olderens fratræden mellem de ordentlige gårddage vælger gårdmestrene en ny older af sin midte eller blandt suppleanterne. Gårdmestrene kan genvælges. Suppleanterne har begrænsede medlemsrettigheder, som følger: taleret, høringsret. Man kan højst være suppleant i et år.
5. Gårdstyret repræsenterer gårdens beboere i Studentergårdens Råd og i bestyrelsen og varetager fælles interesser. Det påhviler Gårdstyret at afholde minimum 8 gårdstyremøder pr. år, som der skal føres referat af, og referaterne skal være tilgængelige for Studentergaardens beboere. Der skal offentligt forelægge en foreløbig dagsorden senest 3 dage, før mødedatoen for gårdstyremødet. Gårdstyremøderne er åbne med undtagelse af personsager. Hvis en gårdmester ikke kan deltage i et gårdstyremøde, kan suppleanten træde i stedet for gårdmesteren og har dermed stemmeret i stedet for denne. Det påhviler Gårdstyret og Gårdstyrets suppleanter evt. med hjælp af gårdboere at arrangere Studentergårdens fester, foredrag m.m., når passende lejlighed foreligger.
6. Gårdstyret er kun beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer er til stede. Ingen beslutninger kan tages, uden at tre medlemmer stemmer for.
7. Stk. 1. Et nyvalgt gårdstyre træder straks i virksomhed.
   Stk. 2. Dog med den undtagelse, at alle medlemmer af gårdstyret, som sidder en fuld periode, skal have mulighed for at deltage i to på hinanden følgende ordinære bestyrelsesmøder, inden deres hverv videregives.
8. Udvalg kan nedsættes såvel af gårddagen som af gårdstyret. Gårdstyret er forpligtet til at nedsætte udvalg i bestemt øjemed, når mindst 15 gårdbrødre/søstre forlanger dette. Kravet fremsættes skriftligt og motiveret. De af gårdstyret nedsatte udvalg fungerer indtil næste gårddag, hvor der kan træffes enhver beslutning med hensyn til ders fremtidige forhold. Udvalget vælger en ansvarsperson af sin midte.
9. Gårdstyret kan til enhver tid med syv dages varsel indkalde til overordenlig gårddag med angivelse af dagsorden. Gårdstyret er forpligtet til indkaldelse af overordenlig gårddag, når mindst 25 gårdbrødre/søstre skriftligt og med angivelse af dagsorden begærer dette. Overordenlig gårddag kan ikke sammenkaldes i januar, de sidste to uger af juni, hele juli og hele august.
10. På gårddagene føres protokol over beslutningerne, der underskrives af dirigenten og fremlægges senest femtedagen efter gårddagens afholdelse. Det påhviler olderen at opbevare denne protokol. Gårddagene er beslutningsdygtige, når mindst 40 stemmeberettigede er til stede ved valg af dirigenten. Beslutninger tages ved stemmeflerhed (se dog 16.) Under eventuelt kan intet vedtages uden enstemmighed.
11. Såfremt gårddagen ikke er beslutningsdygtig, sammenkalder olderen med to dages varsel en ny gårddag, der altid er beslutningsdygtig, jvf. dog 8. sidste punkt.
12. En ordenlig gårddag kan afsætte det siddende gårdstyre eller enkelte gårdstyre medlemmer, når mindst halvdelen af de fremmødte gårdbrødre/søstre stemmer derfor.
13. Gårdstyret opkræver hver måned en gårdskat af alle gårdbrødre/søstre. Denne gårdskat betales samtidig med huslejen til Studentergårdens efor.
14. Gårdstyret kan udstede reglementer for benyttelsen af tennisbane, billardrum, musikrum osv. Disse reglementer kan dog ændres ved gårddagsbeslutninger.
15. Revisionen finder sted ved den halvårlige regnskabsafslutning. Gårdkassen og Vingårdens kasse revideres envidere af en på en ordenlig gårddag valgt revisor. Ved revisionen skal såvel udgifts- som indtægtsbilag forelægges revisorerne. Disse skal efter regnskabsperiodens slutning efter endt revision fremsætte deres bemærkninger i den dertil indrettede protokol. De pågældende gårdmestre har adgang til i samme protokol at besvare bemærkninger. Regnskabet og nævnte protokol fremlægges til almindeligt eftersyn for gårdens beboere umiddelbart efter gårddagen.
16. Gårdstyret har årligt til eget forbrug ret til af gårdkassen at disponere over en sum svarende til den til enhver tid gældende husleje pr. 1. februar samme år. Desuden aflønnes hvert af gårdstyrets medlemmer årligt med et beløb svarende til huslejen pr. 1. februar i det år, hvor indtrædelsen i gårdstyret har fundet sted.
17. Gårddagen kan ændre denne gårdlov, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.
18. Denne gårdlov ophæver alle tidligere gårdlove og gårddagsbeslutninger. Den træder i kraft den 20. april 1970.