Studentergården er et kollegium, der bygger på engageret fællesskab, hvor beboerne deltager aktivt i Gårdens drift og i det foreningsliv, der sætter sit tydelige præg på hverdagen – biografklub, kor, traditionsrige fester, fodboldhold, franskaftener, whistklub og idrætslige fejder. Der er altid gang i forskellige projekter såsom at bygge/renovere fællesrum efter beboernes egne ideer. At bo på Studentergården er ikke blot at have tag over hovedet, det er en livsstil med engagement, mulighed for indblik i andre studier og selvfølgelig hygge og fest. Hver gang består af 10-13 værelser på 12-27 kvadratmeter og har fælles køkken, bad og toilet. Alle gangene har en velfungerende madklub. På de fleste gange forventes det, at man laver mad til madklubben 2-3 gange om måneden.
Udvalg
På Studentergården er der en række udvalg, som holder styr på kollegiet fra kælder til kvist. De eksisterende udvalg udspringer af en bred pallet af interesser og ideer. Om end man er til sport, sprog eller spillefilm, så er der et udvalg, man kan blive en del af.
Året på Studentergården
På Studentergården er der en lang tradition for at holde en række årlige fester og arrangementer. Til disse arrangementer bliver der sunget sange, som er skrevet af beboere og som omhandler Studentergården gennem tiden.
Fastelavnsfesten arrangeres af nyindflytterne gennem det sidste år. Hvert halve år afholdes der Gårddag (april og november måned). Gårddagen er en generalforsamling og er gårdboeres højeste myndighed. Hver gårdboer kan her fremkomme med sin mening både inden gårddagen i form af indlæg og under selve debatten på gårddagen. Hver gårdboer har én stemme. På Gårddagen videreformidler gårdstyret sit sidste halve års arbejde til resten af beboerne. Ligeledes udstikker Gårddagen linjerne for det næste halve års arbejde. På Gårddagen indvælges repræsentanterne til gårdstyret (older, økonomi-, ordens-, vin- og netgårdmester samt suppleanter). De bliver alle valgt for et år ad gangen. Økonomi- og vingårdmester vælges om foråret, mens older, ordens- og netgårdmester vælges om efteråret, således at gårdstyret konstant består af både erfarne og nye medlemmer. Desuden bliver diverse embedsfolk valgt for et år af gangen. Gårdfejden afholdes i foråret og går i sin enkelhed ud på, at gangene kæmper mod hinanden inden for forskellige utraditionelle discipliner
Nyindflytterarrangement afholdes to gange om året, hvor de nye beboere spiser hos eforen og får informationer om Studentergårdens administrative forhold, udvalg og faciliteter. Aftenen ender i Vingårdmesterens køkken, hvor der er vin og en enkel saltstang til alle. Resten af kollegiet kommer også og hilser på. Kastanjefesten afholdes sidst i juni måned i gården under kastanietræerne, hvis vejret tillader det. Når kalenderen viser nytår, afholder de gårdboere, der er hjemme, Nytårsfesten. Tidligt om morgen d. 13. december går en række beboere Santa Lucia-optog på hele kollegiet, og alle samles til fællesmorgenmad i festsalen.
Store Bededag arrangerer Gårdstyret en fællestur til Kastellet. Studenterhuen præger denne dag atter gårdboernes hoveder. Og efter turen til Kastellet vender gårdboerne atter hjem til Studentergården, hvor der venter varme hveder og banko i festsalen. Det bli’r til noget er navnet på Studentergårdens sommerfestival. Her nyder gårdboerne musik fra nær og fjern i gårdhaven, og gårdens beboere har også selv mulighed for at fremvise egne talenter.
Årsfesten afholdes en lørdag i slutningen af oktober måned i anledning af Gårdens fødselsdag d. 15. oktober. Nyere fraflyttede beboere samt 25- og 50-års jubilarer inviteres til festen. Samme dag afholdes fodboldkamp mellem fraflyttede og nuværende beboere. I løbet af året – men ikke i eksamensperioderne – holder gangene på skift Åbent Hus, hvor de inviterer venner og bekendte samt resten af gårdboerne til fest – gerne med tema.
